Dette udforskningsarbejde handler om unge mennesker, der netop er påbegyndt en gymnasial uddannelse med særligt henblik på udforskning af, hvad det er for en organisering og skoletænkning de mødes af, og hvordan denne organisering og skoletænkning sætter sig forskelligt i de unge, som særlige måder at tale, handle og resonere på – som særlige måder at udøve elevhed på. Afhandlingen indleveres som 4 artikler, der holdes sammen af en ramme, hvori et poststrukturalistisk teoriapparat ved Kenneth Gergen og Dorte Marie Søndergaard bearbejdes, og til dels forskydes, med henblik på at oparbejde teoretiske forståelser af ‘erfaring’, ‘institution’ og ‘ideologi’. Valerie Walkerdine, Jean Lave, Roland Barthes og Louis Althusser inddrages til dette formål. Materialet består af data produceret i et etnografisk inspireret feltstudie foretaget over 1 ½ år fra 2007-2008 på det nybyggede Ørestad Gymnasium, og består overvejende af forskellige typer observationer og interviews med rektor og udvalgte elever og lærere. Analyserne centrerer sig om 1) Ørestad Gymnasium som bygning, og denne bygnings opkomst med fokus på forvaltning, arkitekter og skolefolks bearbejdning af transnational uddannelsesøkonomisk tænkning, 2) det daglige levede liv i en bygning af glas og beton med særligt fokus på eleverne og deres udvikling af strategier i forhold til deres konstante synlighed i bygningen, 3) tre pigers fortællinger om at være gymnasieelever med særligt henblik på, hvilke kategorier af piger og drenge, hvilke forestillinger om kønnet undervisning og samvær mellem piger og drenge, der er virksomme i disse fortællinger. I artiklen diskuteres det om pigernes forholdemåder skal ses i lyset af et såkaldt feminiseret uddannelsessystem eller som udtryk for nye pigetyper i gymnasiet, og sidst 4) drengene i den danske gymnasieskole aktuelt med særligt henblik på at diskutere forskelle og ligheder i fire drenges fortællinger om at gå i gymnasiet. På den ene side, synes drengenes meget forskelligartede
fortællinger at variere i forhold til faktorer, der ikke nødvendigvis
har med køn at gøre. Snarere synes drengenes sociale baggrunde, og til dels
raciale erfaringer, at slå igennem som ulige muligheder for at deltage i gymnasieskolens daglige praktiseringer. På den anden side forekommer en fælleshed i drengenes italesatte ambivalens til gymnasieskolen i forhold til, hvad de kan investere i deres skolegang, hvad de finder det nødvendigt at investere, og hvilken mening disse investeringer tilskrives. Den sidste artikel er skrevet i samarbejde med post.doc. Nanna Frische, Institut for Psykologi & Uddannelsesforskning, RUC.