Premierministre, trossamfund og sportsstjerner gør det. De undskylder, og undskyldninger spiller tilsyneladende en stadig større rolle i det offentlige liv. Men kan man undskylde fortidens fejltrin?

Offentlige undskyldninger er på mange måder et underligt fænomen, der strider mod vore intuitioner om, hvad en undskyldning er, hvem der kan give den og til hvem. Giver det overhovedet mening at undskylde offentligt? Hvad skal en offentlig undskyldning gøre godt for?