Forskningsetik handler om samtlige de etiske aspekter af forskning lige fra undfangelsen af en idé til formidlingen og konsekvenserne af den. Derfor er det påfaldende, at forskningsetiske problemstillinger ofte blot har en slags appendikskarakter, hvor det i et kort, separat afsnit fortælles, at etiske retningslinjer er overholdt. I denne artikel analyseres og diskuteres forskningsetiske dilemmaer, ambivalenser og problemstillinger. Det gøres først gennem en tentativ distinktion mellem procedural forskningsetik, der bestemmes som på forhånd fastlagte retningslinjer formuleret i standardiserede, kontekstuafhængige principper for god forskningsetisk adfærd, og partikularistisk forskningsetik, der tager udgangspunkt i en konkret og kontekstafhængig vurdering af den specifikke etiske problemstilling, når den viser sig i praksis. En sådan distinktion er naturligvis udtryk for en teoretisk konstruktion og generalisering og derfor bruges distinktionen efterfølgende som afsæt for præsentationen af en pragmatisk-dualistisk forskningsetik, der både trækker på selvstændigheden og væsensforskelligheden mellem de to typer og samtidig er konstrueret med henblik på, hvad der er hensigtsmæssigt og realistisk at gøre i konkret forskningspraksis. Intentionen med artiklen er således både at analysere og diskutere to forskellige forståelser af forskningsetik og samtidig kvalificere en forskningsetik, der trækker på begge disse forståelser.