Gennem et nærstudie af pædagogisk ideudvikling i perioden 1928-1952, er det artiklens hensigt at gennemføre en analyse af progressivismens begreb om barn og udvikling, herunder hvilke ideer om udvikling i kultur og samfund, de knyttes til. Kildematerialet er centrale pædagogiske tidsskrifter, og to tekstsamlinger er identificeret mhp. analyse: en specifik om rytme- og musikopdragelse, og en generel om barnets natur og udvikling i relation til samfund og kultur. Formålet med artiklen er at studere den intellektuelle arv som progressivismen efterlader pædagogikken med. Det konkluderes, at progressivismens begreber om barn og udvikling er restriktive og racialt kodede, og at en racial struktur derfor er til stede i progressivismen. Følgelig foreslås det, at progressivismen indeholder nogle erkendelsesmæssige mekanismer, der er centrale for racismens funktionsmåde.