TY - CHAP

T1 - Tv-fiktion som tværmedial oplevelsesdesign

T2 - Livvagterne og CSI som eksempler

AU - Sandvik, Kjetil

N1 - Peer reviewed

PY - 2010

Y1 - 2010

N2 -   Gerningsstedet er et sted som har gennemgået en bestemt forandring på et bestemt tidspunkt, det tidspunkt hvor stedet udgjorde scenen for en eller anden form for kriminel aktivitet. Som sådan er stedet blevet kodet, forstået på den måde at de handlinger og hændelser som har fundet sted har efterladt sig en række mærker og spor som kan læses og fortolkes. Blodspor, rester af negle, hår udgør forskellige (DNA)koder som kan dekrypteres og dechifreres på samme måde som krudtslam, skudhuller, fysiske skader er tegn som skal læses og fortolkes. Som sådan rummer stedet et plot (en fortælling) som til at begynde med er skjult og fragmenteret, men som må afdækkes og sammenstykkes gennem efterforsknings- og undersøgelsesprocessen ved hjælp af forskellige retsmedicinske metoder, øjenvidner og så videre; - gennem nærlæsning og fortolkning. Undervejs i efterforskningen vil detektivens evne til at ræsonnere logisk og tænke deduktivt såvel som hendes evne til at bruge sin forestillingsevne være afgørende for hvordan gerningsstedet først dekonstrueres og derefter rekonstrueres som scenen for fortællingen (dvs. de kriminelle handlinger). Ved at afkode dette rekonstruerede sted vil selve fortællingen også blive rekonstrueret: forbrydelsen bliver afdækket, morderen bliver afsløret. Et vigtigt element i denne narrative praksis er at benytte simulation som fortælleteknisk greb. Som narrativ strategi er simulation en velkendt metode i udforskning af gerningssteder, som metode til rekonstruktion af hvordan den faktiske forbrydelse kan have fundet sted. Efterforskningsholdets profileringsekspert sig i rollen som forbryderen (sådan som efterforskeren Lacour gør det i tv-serien Rejseholdet) og den narrative og performative praksis indebærer at efterforskerne spiller rollerne som potentielle mordere, hjælpere, ofre, vidner for på den måde at kunne rekonstruere kæden af hændelser i tid og rum.Denne artikel vil se nærmere på et udpluk af krimi-serier og på hvordan gerningsstedet her rekonstrueres og fortolkes af efterforskerne gennem en narrativ og performativ praksis, hvor et bestemt handlingsrum konstrueres og et bestemt handlingsforløb simuleres, fra de mere kulørte og parapsykologisk funderede fremgangmetoder i serier som The Profiler og Medium, til mere realistiske praksiser som i Rejseholdet og CSI. Og jeg vil endvidere lave en sammenlignende analyse med virkelighedens gerningsstedsefterforskning sådan som den udføres af Rigspolitiets Kriminaltekniske Center og se på markante forskelle i forhold til krimifiktionen, som fx at kriminalefterforskeren aldrig vil få adgang til selve gerningsstedet før teknikerne har afsluttet deres arbejde, men også på ligheder som fx ligger i den fortolkende og konstruerende efterforskningspraksis som foretages af såkaldte gerningsstedskoordinatorer, hvis opgave det er at producere forestillinger om gerningen er med til at bestemme hvordan undersøgelsesarbejdet foretages og som bedst kan beskrives som en narrativ praksis; som et systematiseret - og erfaringsbaseret - fantasiarbejde. 

AB -   Gerningsstedet er et sted som har gennemgået en bestemt forandring på et bestemt tidspunkt, det tidspunkt hvor stedet udgjorde scenen for en eller anden form for kriminel aktivitet. Som sådan er stedet blevet kodet, forstået på den måde at de handlinger og hændelser som har fundet sted har efterladt sig en række mærker og spor som kan læses og fortolkes. Blodspor, rester af negle, hår udgør forskellige (DNA)koder som kan dekrypteres og dechifreres på samme måde som krudtslam, skudhuller, fysiske skader er tegn som skal læses og fortolkes. Som sådan rummer stedet et plot (en fortælling) som til at begynde med er skjult og fragmenteret, men som må afdækkes og sammenstykkes gennem efterforsknings- og undersøgelsesprocessen ved hjælp af forskellige retsmedicinske metoder, øjenvidner og så videre; - gennem nærlæsning og fortolkning. Undervejs i efterforskningen vil detektivens evne til at ræsonnere logisk og tænke deduktivt såvel som hendes evne til at bruge sin forestillingsevne være afgørende for hvordan gerningsstedet først dekonstrueres og derefter rekonstrueres som scenen for fortællingen (dvs. de kriminelle handlinger). Ved at afkode dette rekonstruerede sted vil selve fortællingen også blive rekonstrueret: forbrydelsen bliver afdækket, morderen bliver afsløret. Et vigtigt element i denne narrative praksis er at benytte simulation som fortælleteknisk greb. Som narrativ strategi er simulation en velkendt metode i udforskning af gerningssteder, som metode til rekonstruktion af hvordan den faktiske forbrydelse kan have fundet sted. Efterforskningsholdets profileringsekspert sig i rollen som forbryderen (sådan som efterforskeren Lacour gør det i tv-serien Rejseholdet) og den narrative og performative praksis indebærer at efterforskerne spiller rollerne som potentielle mordere, hjælpere, ofre, vidner for på den måde at kunne rekonstruere kæden af hændelser i tid og rum.Denne artikel vil se nærmere på et udpluk af krimi-serier og på hvordan gerningsstedet her rekonstrueres og fortolkes af efterforskerne gennem en narrativ og performativ praksis, hvor et bestemt handlingsrum konstrueres og et bestemt handlingsforløb simuleres, fra de mere kulørte og parapsykologisk funderede fremgangmetoder i serier som The Profiler og Medium, til mere realistiske praksiser som i Rejseholdet og CSI. Og jeg vil endvidere lave en sammenlignende analyse med virkelighedens gerningsstedsefterforskning sådan som den udføres af Rigspolitiets Kriminaltekniske Center og se på markante forskelle i forhold til krimifiktionen, som fx at kriminalefterforskeren aldrig vil få adgang til selve gerningsstedet før teknikerne har afsluttet deres arbejde, men også på ligheder som fx ligger i den fortolkende og konstruerende efterforskningspraksis som foretages af såkaldte gerningsstedskoordinatorer, hvis opgave det er at producere forestillinger om gerningen er med til at bestemme hvordan undersøgelsesarbejdet foretages og som bedst kan beskrives som en narrativ praksis; som et systematiseret - og erfaringsbaseret - fantasiarbejde. 

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - tværmedial kommunikation

KW - tv-produktion

KW - tv-serier

KW - krimi

KW - mediekonvergens

KW - interaktivitet

KW - cross-media produktion

KW - crime fiction

KW - interactivity

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 978-91-89471-92-4

SP - 157

EP - 172

BT - Den skandinaviske krimi

A2 - Agger, Gunhild

A2 - Waade, Anne Marit

PB - Nordicom

CY - Göteborg

ER -