Vi fortæller om døden, om det at miste og føle sorg. Kulturhistorisk er litteratur, teater og malerkunst scener for netop dette emne. Som socialt fænomen ser vi dog ikke i samme omfang fortællinger om død, tab og sorg, eftersom emnet typisk har været anskuet som et privat anliggende. Bestemte fortælleformater har været dødsannoncen, nekrologen og inskriptionen på gravstenen: begrænsede og nøje formaliserede fortællinger om afdøde med de pårørende som afsendere. I de seneste årtier har dette ændret sig, dels i kraft af at vi har fået et nyt sorgparadigme: Vi fortsætter med at have bånd til den afdøde og bærer dette med os videre i vores liv. Dels har vi fået nye medier, gennem hvilket vi mindes og taler om afdøde og det at have mistet. Denne artikel ser på hvordan disse nye medier fungerer som redskaber for fortællinger om død, tab og sorg i dagens samfund.